Sindets Øje

Grupper

Supervisionsgruppe for psykologer, psykoterapeuter og terapeuter – et års fordybelse. Et rum for vækst.

Hos Sindets Øje inviteres du til et 12-måneders supervisionsforløb skræddersyet til dig, der arbejder professionelt med mennesker, og som ønsker at styrke din faglighed, indsigt og personlige klarhed.

Hvad indeholder forløbet?

Én månedlig gruppesupervision (3 timer)
I en tryg gruppe på maks. 8 deltagere mødes vi til fælles supervision, refleksion og udveksling. Her kan du bringe cases, dilemmaer, faglige temaer eller personlige spørgsmål, som relaterer til dit terapeutiske virke.
Gruppen holdes lille for at skabe nærvær, tryghed og plads til alle.
Varigheden på 3 timer sikrer, at vi kan komme i dybden uden at skulle forcere processerne. Det giver ro, tid til eftertanke og plads til, at både ord og stilhed kan få lov at virke.

Én månedlig individuel session (1,5 time) Ved siden af gruppesupervisionen får du 1:1-session med mig hver måned. Her kan vi dykke dybere ind i netop dine spørgsmål og processer – både fagligt og personligt.
I disse sessioner arbejder vi også med dit personlige genogram(familieanalyse) – et visuelt kort over din familiehistorie og relationelle mønstre. Formålet er at skabe bevidsthed om de dynamikker, ressourcer og blindzoner, som kan præge dig både som menneske og i dit arbejde som behandler.

Varighed: 12 måneder – ét års kontinuitet med løbende støtte og mulighed for at integrere og fordybe læringen.

Praktiske informationer:

– Opstart: 8. januar 2026 kl. 14.00–17.00.
– Ansøgningsfrist: 22. december 2025.
– Varighed: 12 måneder.
– Pris: 3.000 kr inkl. Moms.. Mulighed for ratebetaling af 3.000 kr. pr. måned (inkl. én månedlig gruppesupervision på 3 t.,
én individuel session på 1,5 t.og arbejde med dit genogram).
– Sted: Jens Bangs Gade 13, 9000 Aalborg.
– Supervisor: Line Randrup. MPF Psykoterapeut, NLP-terapeut og Hypnoseterapeut.
– Deltagere: maks. 8.
– Årshjul: 12 vigtige temaer, vi skal dykke ned i.

Hvorfor vælge dette forløb?

At være terapeut er at stå i spændingsfeltet mellem at støtte andre og samtidig rumme egne refleksioner, grænser og temaer.

Dette forløb er skabt til dig, som ønsker at styrke både din faglighed og din menneskelige forankring i arbejdet.

Gruppesupervisionen skaber et fællesskab, hvor du kan spejle dig i kollegernes erfaringer, blive inspireret og finde nye perspektiver. Gruppen bliver et laboratorium for læring, samhørighed og kreativitet.

De individuelle sessioner giver plads til de personlige processer og spørgsmål, du måske ikke ønsker at bringe ind i gruppen – alt fra kontraoverførsel og grænsesætning til egenomsorg og forebyggelse af udbrændthed.
Her hjælper gennogrammet dig til at forstå de mønstre, du selv bærer med dig, og hvordan de spiller sammen med dit terapeutiske virke.

En invitation.

Du behøver ikke have styr på alt, før du træder ind i rummet. Ofte er det dér, hvor vi føler os mest sårbare, at den dybeste læring kan finde sted.
Dette forløb er en invitation til at møde dig selv – både fagligt og menneskeligt, med støtte, mod og nysgerrighed.

Etiske rammer, tavshedspligt & kontrakt.

Forløbet hviler på klare rammer, der sikrer tryghed og professionalisme for alle deltagere. Alt, hvad der deles i supervisionen – både i gruppen og i de individuelle sessioner, er underlagt tavshedspligt. Det betyder, at personlige fortællinger, klientcases og erfaringer ikke bringes videre udenfor rummet.

Tavshedspligten er ikke blot en praktisk regel, men en grundlæggende forudsætning for at skabe et trygt rum med plads til ærlighed, sårbarhed og fordybelse.

Ved tilmelding udarbejdes en kontrakt, som du underskriver. Den indeholder de fælles vilkår for deltagelse i gruppen, herunder tavshedspligt, respektfuld kommunikation og mødedeltagelse. Kontrakten er med til at sikre både professionalisme og tydelige rammer for samarbejdet.

Hvis reglerne brydes væsentligt, kan aftalen ophæves for at beskytte gruppens kvalitet og integritet.
Jeg forventer derfor fra start, at alle deltagere møder op med respekt, nysgerrighed og villighed til at lytte åbent – både til sig selv og til andre.

Kontinuitet er en vigtig del af dette forløb. Derfor forventes det, at du prioriterer møderne og deltager så vidt muligt hver gang. Det er netop i det vedvarende fælles arbejde, at tillid, læring og fordybelse kan vokse.

Optagelse og tilmelding.

For at blive optaget i supervisionsgruppen udfylder du først en kort optagelsesformular.
Tryk her

Når jeg har modtaget den, kontakter jeg dig for en uddybende samtale/interview, hvor vi sammen afklarer dine ønsker, forventninger og behov.

Denne proces er vigtig, fordi jeg ønsker at skabe et trygt og professionelt rum, hvor alle deltagere er godt matchet. Det er med til at sikre kvaliteten af supervisionen, at gruppen sammensættes med omtanke, og at du som deltager føler dig mødt og set allerede inden start.
På den måde kan vi sammen lægge fundamentet for et forløb præget af tillid, respekt og fordybelse.

Betaling.

Du har mulighed for at betale hele beløbet på én gang, hvis du ønsker at afslutte det praktiske fra begyndelsen.
Alternativt tilbyder jeg ratebetaling, hvor beløbet deles i månedlige rater på 3.000 kr.

Tag muligheden – og søg via optagelsesformularen senest d. 3. november 2025 eller kontakt mig for en uforpligtende samtale.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen til et år med fordybelse, læring og vækst.

Optagelsesformular